SecurityWorldMarket

08-09-2011

Ny biometrisk adgangskontrolterminal til udendørs montering

PTZ-Security er nu klar med sin første vandtætte fingeraftryk-adgangskontrolterminal til det danske marked. Adgangskontrolterminalen tåler regnvand og er perfekt til de vanskelige danske vejrforhold.

Efterspørgslen efter vandtætte fingeraftryk-adgangskontrolterminaler har længe været der, og nu har PTZ-Security en model klar til det danske marked. Der er tale om modellen AC5000 fra den sydkoreanske producent Virdi.

Virdi AC5000 adskiller sig fra de andre modeller i Virdi’s produktlinje ved at være den første biometriske adgangskontrol, der tåler udendørs montering i det våde danske vejr. AC5000 er certificeret IP65 vandtæt og lever derudover op til PTZ-Security’s høje krav til kvalitet og funktionalitet.

Ligesom de andre fingeraftryk adgangskontrolterminaler fra Virdi har AC5000 iflg. direktør i PTZ-Security, Lasse østergaard-Jensen, en unik biometrisk fingeraftrykssensor, som gør det umuligt at snyde fingeraflæseren ved hjælp af papir, film, silikone, gummi eller andre udspekulerede forfalskninger. Samtidig understøtter AC5000 helt op til 20.000 brugere og administreres nemt med det medfølgende UNIS-software.



Leverandører
Tilbage til toppen