SecurityWorldMarket

05-04-2017

Nu får dronerne en brancheforening

Store dele af erhvervslivet har taget dronerne til sig, og branchen vil vokse markant i de kommende år. For at sikre gode rammevilkår og fornuftig lovgivning etablerer Dansk Erhverv og UAS Danmark nu brancheforeningen DroneDanmark.

DroneDanmark henvender sig til alle, der har en erhvervsmæssig eller politisk interesse i droner. UAS Denmark vil fortsat fokusere på industriens udvikling – lige fra start-ups til den nyeste forskning. EU-kommissionen har vurderet, at droneteknologien kan skabe op mod 150.000 nye job i EU som helhed. I Danmark kan vi også skabe tusindvis af arbejdspladser, hvis lovgivningen er på plads og virksomhederne er her i landet.

”Den videre udvikling skal sikres ved en god kommunikation mellem myndighederne, DroneDanmark og UAS Denmark, der sammen har ambitioner om at sætte Danmark på verdenskortet som foregangsland for ny teknologi. Skal det lykkes, skal vi sætte yderligere turbo både på den teknologiske udvikling og at udvikle fornuftige rammebetingelser,” siger Jesper Højte Stenbæk, Dansk Erhverv.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen