SecurityWorldMarket

03-11-2020

Nexus sikrer Airbus’ digitale transformation

Airbus Digital Trust Solution (ADTS) har valgt Nexus Smart ID til at forbedre deres informationssikkerhedsprocesser. Ved at vælge en avanceret PKI-platform (public key-infrastructure) kan Airbus få kontrol over alle digitale identiteter inden for koncernen.

Airbus krævede en meget sikker, men fleksibel, løsning til at udstede og styre hele livscyklussen for et stort antal digitale identiteter. Det var vigtigt at få en stærk platform på plads for at kunne sikre niveauer af tillid (LoA – Level of Assurance), ligesom det var vigtigt at overholde for eksempel GDPR, eIDAS og ISO. Da Airbus agter at fortsætte sin digitale transformation, var det også centralt, at den nye løsning var innovativ, skalerbar, og at den kunne dække eksisterende, fremtidige og mulige anvendelser af ADTS.

- De digitale økonomier er under hårdt pres fra cybersikkerhedstrusler, og der går ikke en dag, uden at vi ser sårbarheden hos virksomheder og organisationer, der håndterer socialt følsomme oplysninger. Derfor er vi hos Nexus stolte over at kunne meddele, at en virksomhed som Airbus tager informationssikkerhed meget seriøst og investerer i moderne sikkerhedsinfrastruktur, især under de aktuelle kommercielle udfordringer som en følge af pandemien, siger Magnus Malmström, administrerende direktør for Nexus.

Airbus er verdens førende inden for luftfartsrelaterede tjenester. I 2018 genererede koncernen en omsætning på 64 milliarder euro og havde ca. 134.000 ansatte. Airbus, der tilbyder verdens mest omfattende udvalg af passagerfly, er også et af verdens førende rumfirmaer samt fremstiller civile og militære løsninger til helikoptere.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen