SecurityWorldMarket

04-02-2015

Mobotix skaber sikkerhed hos det islandske postvæsen

Postkontorets medarbejdere kan nu se kundeserviceområdet og serviceskranken i ét billede.

Postkontorets medarbejdere kan nu se kundeserviceområdet og serviceskranken i ét billede.

Island Post effektiviserer sine arbejdsgange med nyt overvågningssystem fra Mobotix. Nu kan pakker følges hele vejen gennem postcenteret, og sikkerheden er i top.

Der er langt mellem byer og bygder i Island, som er det tyndest befolkede land i Europa, men Island Post dækker stort set hele landet med sit netværk af postkontorer og distributionscentre. Det var den danske konge Christian 7., der oprettede det islandske postvæsen med et dekret helt tilbage i 1776. To år senere startede de første sejladser med postskibe mellem Island og Danmark, som stadig var en del af det samme kongerige.

Dengang skulle man vente et helt år på at få svar på sit brev – i dag går det heldigvis meget hurtigere.

Island Post har et netværk med 65 postkontorer, et centralt distributionsscenter og fire sorteringscentre, der håndterer omkring 252.000 forsendelser om dagen. At holde styr på så store mængder af post er både udfordrende og tidskrævende.

Nu har Mobotix hjulpet Island Post med at effektivisere en af de mest omfattende og arbejdskrævende opgaver, så de mere end 1.000 medarbejdere kan bruge deres tid på at yde den bedste service til kunderne - samtidig med, at Island Post kan garantere pakkernes sikkerhed på alle tidspunkter.

Sikkerhed har en meget høj prioritet hos Island Post og hos alle andre postvæsener rundt omkring i verden. Med de nye hemisfæriske kameraer fra Mobotix kan Island Post både overvåge serviceskrankerne, arbejdsområdet i bagkontoret og pakkehylderne i kundeafdelingen.

I det centrale sorteringscenter bliver hver pakke nu filmet fra det øjeblik, den kommer ind i bygningen og indtil den forlader centeret igen. Ingen pakker kan forsvinde ubemærket.

Den konstante overvågning fra start til slut betyder også, at det bliver meget lettere for de ansatte fx at finde pakker, der er sendt til den forkerte modtager.

- Med kameraerne kan vi se, hvad der sker, og løse problemer på en meget mere effektiv måde, siger Gudmundur Orri Bergthorsson, der er systemanalytiker hos Island Post.

Det var installationspartneren Securitas, der anbefalede anskaffelsen af det avancerede kamera fra Mobotix.

- Vi valgte dette kamera fordi det har en hemisfærisk 360-graders synsvinkel med kun én linse. Kort sagt betyder det, at alle rummets fire hjørner kan overvåges med samme kamera. Postkontorets medarbejdere kan nu se kundeserviceområdet og serviceskranken i ét billede, siger Haflidi Jonsson, der er Island Posts kontakt hos Securitas.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen