SecurityWorldMarket

15-01-2018

Milestone styrker sin position i Norden

Lars Wilson er udnævnt til Business Development Manager, Nordics, hvilket betyder, at han vil udvikle og styrke samarbejdet med de nordiske nøglepartnere og slutkunder.

Med det formål at komme endnu tættere på de lokale markeder styrker Milestone Systems nu sine kompetencer i Norden både inden for salg og teknisk ekspertise.

Patrik Westerlund er ansat som ny Channel Business Manager for Sydsverige og Finland, hvor han vil drive Milestone Systems salgskanal. Patrik er ingeniør og har bl.a. arbejdet for Axis Communications som Key Account Manager, Nordeuropa, og kommer senest fra en stilling som Technical Solutions Manager, Nordics, for Westermo Data Communications AB.

Kim Andresen er ansat som Solution Engineer, Nordics med fokus på Danmark og Norge. Kims primære rolle er at sikre Milestone's partnerkanal, rådgivere og slutkunder på den tekniske front. Kim er oprindeligt elektromekaniker og kommer fra en stilling som CTO hos Jansson Alarm A/S, hvor han i mange år har arbejdet med ADK og ITV og i de sidste syv år sammen med Milestone Systems.

Lars Wilson er fremover Business Development Manager, Nordics. I denne nyoprettede stilling vil Lars Wilson udvikle og styrke samarbejdet med nordiske nøglepartnere og slutkunder. Fra 2008 til 2017 havde Lars Wilson en stilling som Country Manager Nordics hos Milestone, og inden da var han ansat som Channel Manager, Central Eastern Europe hos Axis Communications.

Milestone fortsætter med at vokse i Norden og nærmer sig endnu et rekordår, ifølge Raziel Bareket, Director North & South Europe, Milestone Systems. Produktporteføljen har udviklet sig betydeligt i løbet af de sidste 18 måneder og omfatter i dag både hardware, software og tjenester, herunder en Global Bid Desk afdeling.

- Norden er et strategisk vigtigt marked for Milestone Systems. At det går godt for os, kombineret med styrkelsen af vores salgs- og teknologiekspertise, gør det muligt for os at opfylde vores egen ambition om at komme endnu tættere på de lokale markeder, forklarer Raziel Bareket.


Tags

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen