SecurityWorldMarket

25-02-2009

Milestone indgår distributionsaftale med Danmarks største teknikgrossist

Milestone Systems har per 1. januar 2009 indgået en distributionsaftale med Lemvigh-Müller. Med aftalen udvider Milestone Systems sit netværk af forhandlere og distributører af IP-baseret sikkerhedssoftware på det danske marked.

Milestone Systems, verdens førende producent af IP-baseret software til digital videoovervågning, har indgået aftale med Lemvigh-Müller om distribution af Milestone Systems' løsninger. Med aftalen udvider Milestone Systems markant sit netværk af grossister og forhandlere på det danske marked.
"Vi er meget glade for aftalen med Lemvigh-Müller, som er Danmarks største distributør af tele-, data- og kablingsmateriel. Det er en anerkendt og respekteret virksomhed, og gennem Lemvigh-Müller får vi adgang til et bredt udvalg af forhandlere, som virksomheden repræsenterer i et af de mest omfangsrige distributionsnetværk i Danmark. Til gengæld får Lemvigh-Müllers kunder adgang til nye sikkerhedsværktøjer bygget på vores åbne platform med fleksibilitet til fremtidens behov," siger salgs- og marketingdirektør Eric Fullerton, Milestone Systems.
Lemvigh-Müller distribuerer til danske forhandlere og installatører af netværkssikkerhed, og igennem de seneste par år har Lemvigh-Müller haft særligt fokus på at opbygge distributionen af netværkssikkerhedsprodukter. Da de afsøgte markedet for ledende producenter af overvågningssoftware, var Milestone Systems et oplagt valg.
"Vi henvendte os til Milestone Systems, fordi virksomheden er nummer et på det globale marked inden for IP-baseret overvågningssoftware, og så passer deres softwareløsninger perfekt til vores profil. Løsningerne er integrerbare med andre sikkerhedssystemer og understøtter et ubegrænset antal kameraer, servere og brugere. Og det skaber fleksibilitet for kunderne," siger salgschef Martin Nielsen, Lemvigh-Müller Kommunikation.

Værdi til kunderne
I øjeblikket er Lemvigh-Müllers teknikere i fuld gang med at blive uddannet og certificeret i Milestone Systems' løsninger. Og på sigt skal Lemvigh-Müllers medarbejdere selv uddanne deres danske installatører i softwaren, så kunderne får størst muligt udbytte af den fleksibilitet, som Milestone Systems' åbne platform tilbyder. Derudover vil Lemvigh-Müller og Milestone Systems i fællesskab lave målrettede salgs- og markedsføringsaktiviteter, ligesom Lemvigh-Müller skal hjælpe kunderne med support af de løsninger, der sælges.


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen