SecurityWorldMarket

30-09-2013

Milestone forenkler implementeringen af videoovervågningsløsninger

Milestone Systems lancerer nu opdateringer til IP-videoovervågningsløsningerne til mindre komplekse installationer. De nye produktversioner gør det nemmere at implementere og bruge løsningerne, så brugere på alle niveauer kan være med. Det betyder iflg. Milestone nye muligheder for både distributører, forhandlere og slutbrugere.
Milestone lancerer nye versioner af XProtect-løsningerne til mindre komplekse installationer: XProtect Essential 2013, XProtect Express 2013, XProtect Professional 2013 og XProtect Enterprise 2013. Produkterne har mange nye funktioner og giver Milestones distributører og forhandlere nye forretningsmuligheder.

De nye produkttilbud forenkler implementeringen af XProtect®-softwaren og gør det nemmere for både nye og rutinerede brugere at installere en Milestone IP-videoovervågnings-løsning. Det hjælper distributører med at udvide tilbuddene af XProtect, så fordelene ved IP- videoovervågning er tilgængelige for en større forhandlerskare.

- Det kan være en både stor og tidskrævende opgave at implementere en IP-videoovervågnings-løsning. Med det øgede fokus på omkostningseffektivitet og tidsoptimering har installatører ikke længere tid til systemer, der er svære at bruge. Derfor ændrer Milestone installationsprocessen, opsætningen og brugen af IP-videoovervågnings-løsningerne. Det forkorter implementeringsprocessen og gør den nem for brugere på alle niveauer, siger Janne Jakobsen, Vice President for Professional Products, Milestone Systems.

Milestones nye produktversioner kommer bl.a. med følgende fordele:
Automatisk Camera Discovery-funktion, der registrerer og konfigurerer nye kameraer, som bliver tilføjet systemet.
Automatisk opsætningsguide, der gør implementeringsprocessen nem og overskuelig også for forhandlere med begrænsede it-færdigheder.
Nyt Customer Dashboard online-værktøj til overvågning af systemet, så forhandlere altid kan se status på deres kunders installationer og reagere hurtigt ved eventuelle fejl – selv før det bliver et problem for kunden.


Leverandører
Tilbage til toppen