SecurityWorldMarket

27-05-2019

Mange faktorer bag stærk global vækst inden for ADK

Mobile løsninger og biometri har gode fremtidsudsigter.

Ifølge en rapport fra analyseinstituttet Marketsandmarkets forventes det globale marked for adgangskontrolsystemer at vokse fra 7,5 milliarder dollar i 2018 til 12,1 milliarder dollar i 2024, med en årlig vækst på 8,24 procent.

Vækstprognosen er baseret på den stigende efterspørgsel efter adgangskontrolsystemer som en følge af globalt stigende kriminalitet, teknologiske fremskridt og øget brug af trådløs teknologi i sikkerhedssystemer - samt behovet for IoT-baserede sikkerhedssystemer og cloudløsninger.

Den stigende accept af adgangskontrol som en service, implementering af adgangskontrolløsninger til mobiladgang og øget urbanisering i de nye lande er alle faktorer, der forventes at give udbydere af adgangskontrol store vækstmuligheder.

Biometriske læsere tager markedsandele
Det biometriske læsersegment forventes at have sin væksttop over tid fra 2018 til 2024. Markedet for biometriske læserbaserede adgangskontrolsystemer er hovedsageligt repræsenteret af fingeraftryksgenkendelse, håndgeometri-genkendelse, irisgenkendelse og ansigtsgenkendelse. Den globale efterspørgsel efter biometriske læsere stiger hurtigt på grund af det voksende behov for overvågning og sikkerhed i offentlige anlæg, produktionsenheder, kraftværker, forsvarsfaciliteter og virksomheder.

Adgangskontrol i hjemmet
Marketsandmarkets forudsiger, at også adgangskontrolmarkedet for boliger vil få sin højeste vækst fra 2018 til 2024. I smarte hjem bruges adgangskontrolsystemer til at forbedre sikkerheden. De vigtigste faktorer, der bidrager til væksten på dette marked, er kriminalitetsudviklingen samt kundernes behov for at sikre børns sikkerhed i hjemmet. Det voksende marked for smarte hjem er den vigtigste faktor i den stigende efterspørgsel efter adgangskontrolløsninger i private hjem.

Højeste vækst i Asien
En stigende sikkerhedsbevidsthed er den stærkeste grund til, at APAC-regionerne (Asia Pacific) har den højeste vækst indenfor adgangskontrolsystemer i prognoseperioden. Faktorer, der driver vækst her, omfatter voksende industrialisering, kommercialisering og en generelt stor efterspørgsel efter sikkerhedssystemer. Øget terroristrisiko og kriminalitet i APAC-landene kombineret med lav polititæthed i forhold til befolkningen forventes også at bidrage til stor efterspørgsel.

Analytikere på Marketsandmarket fremhæver følgende hovedaktører på det globale marked for adgangskontrol Assa Abloy, Johnson Controls, Dormakaba, Allegion, Honeywell, Identiv, Nedap, Suprema, Bosch Security Systems og Gemalto.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen