SecurityWorldMarket

06-09-2017

Lokaliser indbrud hurtigere og mere pålideligt end nogensinde før

På Security User Expo i København 27.-28. september viser tyske Sick sin LaserGuardian, der giver en enestående perimetersikring med et minimum af falske alarmer. Systemet integrerer laserskannere til sporing med overvågningskameraerne til knivskarp dokumentation.

LaserGuardian giver systemintegratorer en nem integration i Milestone XProtect Security, hvilket sikrer slutbrugeren en pålidelig indbrudsdetektering og sporing, samtidig med at antallet af falske alarmer reduceres eller helt elimineres.

Lokaliser truslen hurtigere
LaserGuardian systemet henter GPS-lignende koordinater fra laserskannerne, så disse data automatisk kan integreres i Milestones XProtect eller anvendes til auto-tracking af objekter, hvor man endda kan styre op til flere PTZ kameraer i processen. Fordelen ved laserscannere er blandt andet, at de kan definere alarmfelter helt præcist . De er lynhurtige til at finde flere uønskede objekter samtidigt, de aflæser deres præcise position og bestemmer, hvilken retning objekterne bevæger sig i.

Følger de ubudne gæster
Systemet kan bruges indendørs eller udendørs. Man kan oprette op til 10 virtuelle alarmzoner pr laserskanner, der individuelt detekterer og tracker objekter og som med Laserguardian kan integreres i Milestone. Alarmopsætningen kan konfigureres med forskellig detektionsfølsomhed i hver enkelt zone, som fungerer automatisk, når dette er defineret i skannerens software. Det er muligt at spore uvelkomne gæster via kamera-stitching over flere bevægelige kameraer i varierende lysforhold. Dermed skabes en meget sikker måde at beskytte et område eller et anlæg.

Minimerer falske alarmer
Sick's laserskannere leverer rækkevidder op til 80 meter, med overlegen detektionsevne selv under skiftende lysforhold. De kan monteres i enhver vinkel eller retning - f.eks. monteret, så den skyder lige op for at skabe virtuelle vægge. Laserskannere anvender multiekko-teknologi til at eliminere falske alarmer, fra for eksempel sne, regn eller dyreliv, så der ikke alarmeres unødigt. Hardwaren er udviklet og designet til at give en lang levetid. Rent faktisk er den gennemsnitlige levetid (MTTF) for LMS 5-serien på over 16 år og for LMS 1-serien på forbløffende 28 år. Ved at koble Sick's RFID-læsere til LaserGuardian får man også adgangskontrol, der kan forhindre uautoriseret adgang til sikrede områder (tailgating).

Sick har et komplet sortiment af sensorer, RFID-produkter og prisbelønnede laserskannere,som giver systemintegratorer en nem integration i Milestone XProtect, hvilket sikrer slutbrugeren pålidelig indbrudsdetektering og sporing, samtidigt med at antallet af falske alarmer reduceres eller helt elimineres.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen