SecurityWorldMarket

24-10-2008

Komplet Web-Count tællerløsning

Nyheden fra W&T hedder Web-Count og er en tællerenhed med datalogger og rapporteringsfaciliteter, der fungerer over Ethernettet. Web-Count er sidste nye nyhed inden for gruppen 'klar til brug' løsning og kan gennemføre en optælling af en proces med registrering af dato og tid af hver impuls. Der kommunikeres med enheden over Ethernettet. Opsætning sker gennem Internet Browser i konfigurationsmenu.

Der er mulighed for brug af 12 rapportskabeloner, som frit kan opsættes til det aktuelle formål. Det kan være til trigger formål som indgangsregistrering, tællerstand på bestemt tidspunkt m.v. Rapport kan sendes via e-Mail, SNMP Trap, UDP- og TCP Client, Syslog Messages og FTP.
Hermed kan Web-Count enheden også nemt implementeres i f.eks. eksisterende software for registrering.
Der er 6 digitale signalindgange tilgængelige på Web-Count, som kan tilsluttes individuelle impulstællere og kompatible sensorer. Indgangene er galvanisk isoleret og beskyttet mod polaritetsfejl.
Web-Count indeholder 8Mb plads for datalogning, hvilket svarer til cirka 1 million registreringer fra sensorer med dato-tid styret af batteridrevet ur. Disse data kan overføres til CSV fil for videre bearbejdning og arkivering.
Web-Count kan tilsluttes DC 24-48V og AC 18-30V strømforsyning direkte eller over Power Over Ethernet. Enheden er forberedt for DIN-skinnemontering og vejer kun 190g med målene 105 x 45 x 75 mm (l x b x h).
Siden 1988 har W&T (Wiesemann & Theis) udviklet industrielle datakommunikationsløsninger for industrielle formål og er i dag på forkant med Ethernetbaserede automatiseringsløsninger. Inden for gruppen af universale produkter findes Web-Analog og Web-Digital, der er forberedt for implementering i applikationer. W&T har også en gruppe med løsninger, som blot skal tilsluttes og er klar til brug i f.eks. klimaovervågning, alarmcentraler, web-baseret datalogning, RFID-løsninger m.v.



Leverandører
Tilbage til toppen