SecurityWorldMarket

28-01-2016

Johnson Controls fusioneret med Tyco

Amerikanske Johnson Controls, en stor aktør inden for bygningsautomation og produkter inden for varme- og ventilationssystemer, fusionerer med det irske selskab Tyco International, der har specialiseret sig i teknologi-produkter til sikkerhed og brandsikring.

Ifølge aftalen får Johnson Controls aktionærer 54 procent af aktierne i det kombinerede selskab og en kontant erstatning på 3,9 mia. dollar.

Fusionsplanerne betyder, at Johnson Controls i skattemæssig henseende flytter sit hovedkvarter til Cork i Irland, hvor Tyco dag har sit hovedkvarter, og at al aktivitet sker under varemærket Johnson Controls.

- Det er indlysende, at skattemæssige overvejelser er en stærk motivation bag denne forretning. Men handlen skal også ses på baggrund af begge selskabers faldende aktiekurser i det forløbne år, siger Jim McHale fra Memoori, et britisk markedsanalyseselskab med speciale inden for sikkerhedsmarkedet.

Selskabsskatten i Irland er kun 12,5 procent, sammenlignet med USA, hvor den er 35 procent. Men der er også andre grunde til, at Johnson Controls erhverver Tyco.

- Jeg tror, at Johnson Controls er meget glad for at få del i Tycos brand og sikkerhedsportefølje, der giver oplagte synergier med deres Building Division. På sikkerhedsområdet har Johnson Controls ikke kunnet holde trit med angår produktudviklinger, siger han.

Hvad angår Tyco, som i 2013 overtog Video Management System virksomheden Exacq, har fokus på sikkerhedsaktiviteter været betydeligt større. For nyligt opkøbtes ShopperTrak, som udvikler analyse-software inden for handel. Også Simplex Grinnell, KANTECH, Visonic, for at nævne nogle kendte mærker, indgår i Tyco.

Det vil være logisk, at varemærket Tyco dør, mener Jim Mchale.

- Johnson Controls ønsker ikke den negativitet, som Tycos mærke har lidt under, siden Dennis Kozlowski i 2005 blev dømt for at bedrage sit firma, siger han.


Tags

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen