SecurityWorldMarket

08-09-2008

Ja til overvågningsteknologi

Danskerne er positive overfor ny teknologi, som bl.a. kan holde øje med demente og kontrollere blodtryk hos syge, selv om der er en tendens til overvågning og kontrol. Det viser en ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen. Således har 94 pct. ikke noget imod at blive overvåget med udstyr i stokken eller rollatoren, hvis deres mobilitet eller mentale tilstand svækkes, oplyser Lars Bytoft, formand for Ingeniørforeningen, til Jyllands-Posten. Det er analysefirmaet Capacent Epinion, som har undersøgt danskernes holdning til den nye teknologi.

Selv om der er bred accept i befolkningen, efterspørger Lars Bytoft et sæt etiske spilleregler for brugen af den nye teknologi, fordi det ville få endnu flere til at tage den til sig, mener han.Også i Ældre Sagen ser man positivt på det stigende brug af ny teknologi. På blot få år er omfanget steget fra et par procent af plejehjemmene, som benytter teknologien, til 10-15 pct., vurderer konsulent Margrethe Kähler.
I forhold til tidligere er der også sket en opblødning af reglerne for "overvågning" - f.eks. i forbindelse med etablering af sensorer i hoveddøren og chips i skoen, som kunne alarmere personalet.

Kilde: Nyhedsinformation for social- og sundhedssektor



Leverandører
Tilbage til toppen