SecurityWorldMarket

18-04-2013

Intelligent kontrolstation til Mobotix-kameraer og –dørstationer som app

Den nye Mobotix-app er en mobil videoadministrationsløsning til iPhone, iPad, iPad mini og iPod-touch-enheder, der forbedrer komfort og sikkerhed i hverdagen. Med den gratis app kan MOBOTIX-brugere tilgå deres videosystemer når og hvor som helst i verden – med mobil internetadgang via WLAN (Wi-Fi) eller UMTS/3G. Båndbreddeoptimeret fjernadgang til live-billeder og optagelser – såvel som et intuitivt og lettilgængeligt interface med en bred vifte af systemfeatures.
Takket være Mobotix' decentrale systemarkitektur til højtopløselige IP-videosystemer finder datalagring, alarmering og optagelse sted direkte i kameraernes indre. De netværksbaserede kameraer udgør en slags ”datasky”, som app’en tilgår for at fremvise de ønskede oplysninger på en brugervenlig måde. Det gør administration og kontrol af Mobotix-kameraer samt T24 IP-dørtelefonen både nemt og praktisk. Takket være app’ens intuitive interface kan billeder fra alle kameraer og events, der er optaget, ses på et hvilket som helst tidspunkt.

Med app’en er det nemt at etablere en samtaleforbindelse med kameraer, der er udstyret med mikrofoner og højttalere. Det fungerer både på lokale netværk og ved fjernadgang. Optagelserne fra individuelle kameraer eller kameragrupper kan filtreres ud fra events eller kronologisk og afspilles via den integrerede videoafspiller. Hvis MOBOTIX-app’en befinder sig på det samme lokale netværk (WLAN) som videokilden, kan live-video og optagelser normalt fremvises i app’ens interface i fuld opløsning. Når app’en benyttes på farten, og forbindelsen er for sløv til at muliggøre video i høj opløsning, kan den ønskede live-video og optagelser komprimeres og nedskaleres i kameraets indre, før dataene transmitteres til app’en. Hvis man eksempelvis zoomer ind på et område af et billede, overfører kameraet ikke hele billedet, men kun den del, der er zoomet ind på.

App’en registrerer automatisk alle kameraer, der er forbundet til det lokale netværk. Kameraer uden for det lokale netværk kan tilsluttes via DynDNS. Når app’en først er konfigureret, husker den automatisk alle indstillingerne og kan automatisk skifte til den rette konfiguration, så den pågældende iPhone/iPad kobles på et kendt trådløst netværk. Hvis app’en eksempelvis registrerer hjemmets trådløse netværk, vil datatransmissionen finde sted på de vilkår, der er tilknyttet netop dette netværk. På samme måde registrerer iOS-enheden de relevante indstillinger via Wi-Fi, når brugeren skifter placering til eksempelvis kontoret eller sommerhuset.

App’en leverer automatisk mobile notifikationer, når nogen ringer på, og tilbyder tillige tovejs kommunikation med gæsten samt mulighed for at låse døren op fra distancen. Takket være MOBOTIX’ hemisfæriske videoteknologi kan hele området omkring entreen overvåges. App’ens videoafspiller kan desuden afspille nye beskeder fra dørtelefonens indbyggede telefonsvarer. Den virtuelle PTZ-funktion i app’en muliggør at panorere, vippe og zoome videosystemet digitalt – selv i optagelser og på et senere tidspunkt.


Leverandører
Tilbage til toppen