SecurityWorldMarket

03-07-2008

Hurtigere installering af tågesikring

Tidligere har man været to mand på stiger for at montere tågegeneratoren oppe under loftet. Nu kan montering af Protect tågegeneratorer klares af en enkelt mand, der monterer beslagene oppe i loftet og derefter med det lille hejseværk sætter tågemaskinen på plads. På samme måde er service blevet nemmere, fordi montøren kan komme til alle væsentlige dele i maskinen og eventuelt udskifte dem, mens den er monteret i loftet.

- Vore montører er meget begejstrede for den mere servicevenlige montering af Protects nye serie af tågegeneratorer. Montering og servicering klares nemt uden kæmpestiger og stilladser, fortæller Claus Dahl fra el-installationsvirksomheden Lindpro i Århus og slutter:
- Efter monteringen af beslagene klares alt stående på gulvet, hvorefter selve tågegeneratoren kan sættes på plads med et lille hejseværk.
Forbedringerne betyder færre montørtimer, fordi en enkelt mand kan klare opgaven, ligesom han kan klare servicen på stedet uden at skulle tilbage til værkstedet.
Ud over den nemme adgang til at montere tågegeneratorer i loftet er de nye maskiner også udviklet, så alle former for servicering kan klares uden at afmontere tågegeneratoren fra væg eller loft. Metalskallen fjernes blot, hvorefter der er nem adgang til de vitale dele. Og skal enheden ned klares det enkelt med det lille hejseværk.
Protects nye serie af tågegeneratorer er også blevet mere robuste og har skiftet design, så de nemmere falder ind i et moderne kontor- eller butiksmiljø - og leveres nu i tre farver - hvid, sølv og antracit. Kabinetterne er udført i stål for at gøre dem mere modstandsdygtige mod hærværk og sabotage. Alligevel har det være muligt at sænke vægten på enheden.



Leverandører
Tilbage til toppen