SecurityWorldMarket

01-08-2008

Hoteller spionerer på olympiske gæster

Iflg. Computer World tvinger Kina tvinger hoteller, der er udenlandsk ejede til at installere elektronisk overvågningsudstyr forud for OL i Beijing. Den anklage gentog Sam Brownback, der er senator for Kansas i USA forleden.

Overvågningsudstyret, som ifølge Sam Brownback både er software- og hardwarebaseret, vil gøre det muligt for Kinas sikkerhedstjeneste at overvåge gæsternes internetbrug og registrere, hvad de foretager sig på nettet.
"Den kinesiske regering har sat et system op, som skal spionere og indsamle information om hver eneste gæst på de hoteller, hvor de olympiske gæster bor," siger den republikanske senator i en udtalelse.
"Det betyder, at journalister, idrætsudøvernes familier og andre gæster vil blive udsat for en massiv indsamling af information af den kinesiske sikkerhedstjeneste," fortsætter han.

Kilde: Computer World


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen