SecurityWorldMarket

11-07-2006

Hjælp til virus på mobilen

De første danske tilfælde af mobile vira er begyndt at vise sig, men hjælpen er nær. Løsningen er den samme som med computere.
Softwaren, som kan udrydde virus på mobiltelefoner, hedder F-Secure Mobile Anti-virus og forhandles af TDC Mobil Center. Det er en fuld-automatiseret anti-virus løsning, der kører lokalt på terminalen og leverer en altid tilgængelig beskyttelse mod virus og andet skadeligt indhold i alle filtyper. For at forhindre infektioner, bliver alle filer automatisk opfanget og scannet, når de gemmes, kopieres, downloades, synkroniseres eller på anden måde modificeres. Softwaren scanner automatisk alle filer på memory-cards, og når en inficeret fil dukker op, bliver den straks isoleret for at beskytte systemets øvrige data. Programmet kan benyttes til de fleste tilgængelige mobiltelefoner og smartphones. Opdatering af virusdefinitioner kan foregå via SMS, eller hentes direkte via HTTPS.

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen