SecurityWorldMarket

20-02-2009

Hjælp til kriseramte virksomheder

Business Continuity Management (BCM) og Business Continuity Planning (BCP) er et system for strategier og planer, som kan hjælpe virksomheden gennem krisen og tilbage på markedet. Det er naturligvis for sent at tænke på BCM og BCP, når krisen er en kendsgerning.

Meget kan gå galt: En storbrand, en miljøulykke, en større svindelsag, brud på datasikkerhed, it-nedbrud, leverandørsvigt, en omfattende epidemi, en naturkatastrofe, negativ medieeksponering.
Selv den mest solide virksomhed kan komme ud for en kritisk hændelse, der kan give virksomheden et knæk. Og selv om man kommer gennem krisen, er det sjældent omkostningsfrit. Men har man forberedt og planlagt, hvordan man styrer gennem krisen, kan skaderne begrænses.
Torsdag den 26. marts kl. 14.00-16.30 afholder DBI et gå-hjem-møde om BCM og BCP. Her vil der blive sat fokus på, hvordan en virksomhed kan planlægge sig til at styre gennem krisen og komme videre. Måske endda styrket - med et forbedret image samt øget tillid fra kunder, leverandører og medarbejdere.
På mødet orienteres om den britiske standard for Business Continuity Management, BS 25999-1-2006, og der vil blive gennemgået praktiske erfaringer og eksempler fra bl.a. Coop Danmark. Indlægsholderne på gå-hjem-mødet er risk manager Flemming Kvorning, Coop Danmark og Peder Gellers, DBI.
Gå hjem-mødet er gratis, men tilmelding er nødvendig - med sidste frist fredag d. 20. marts.
Tilmelding kan ske pr. e-mail til: tilmelding@dbi-net.dk.




Leverandører
Tilbage til toppen