SecurityWorldMarket

03-08-2015

Hjemmealarmmarkedet i EMEA når 3,4 mia kroner i 2019

Ifølge en rapport fra markedsanalysebureauet IHS Technology, “The Market for Intruder Alarms – 2015”, vil hjemmealarmmarkedet i EMEA (Europa, Mellemøsten og Afrika) i 2019 have en værdi af mere end 500 millioner US-dollar (ca. 3,4 milliarder DKK).

Hjemmealarmmarkedet spås at få en årlig vækst på 3% fra cirka 440 millioner dollar i 2014. Markedet påvirkes i øjeblikket af den politiske instabilitet i Ukraine og de omkringliggende områder i Østeuropa. IHS mener dog, at den pressede økonomiske situation vil aftage og forudser en stærkere vækst, hvilket i Vesteuropa bl.a. vil vise sig i en byggebranche i fremmarch, stadig flere personer med højere disponible indtægter samt en større accept af - og øget efterspørgsel efter - trådløse produkter og hjemmeautomation.

Udviklingen af smarte hjem og smarte sikkerhedssystemer er allerede begyndt at tage form i USA, hvor penetrationsgraden og installeret basis af produkter øges. Desuden spenderer hver forbruger stadig mere på netop denne type af løsninger. Det giver fordele for brugerne at koble sig op til sikkerhedssystemet via ens smartphone, som for eksempel kan få en meddelelse, når alarmen slås fra af et barn, der kommer hjem fra skole.

Muligheden for at fjernstyre alarmsystemet er selvfølgelig også en tiltrækkende faktor. Den øgede funktionalitet er en væsentlig drivkraft for markedsvæksten hvad angår sikkerhedsprodukter til hjemmet.

I EMEA er ikke mindst behovet for effektiv energihåndtering en stærk drivkraft for forbrugernes efterspørgsel efter netbaserede hjemmeautomationssystemer, især på grund af statslige incitamenter og et håb om økonomisk afkast på forbrugerens investering. Sikkerhed er kun sekundært i denne sammenhæng.

I efterdønningerne efter de amerikanske fremgange hvad angår salg koblet op til hjemmets IP-netværk er et stigende antal multisystemoperatører (MSO) begyndt at tilbyde smarte sikkerhedstjenester. Orange introducerede sit koncept “Inteligentny Dom” i Polen i 2013 og sit “Homelive Z-Wave”-produkt i Frankrig i 2014, mens SFR introducerede “SFR Home” i Frankrig i 2014. Disse operatører er dog kun på pilotstadiet af deres markedsintroduktion.

Jimmy Dearing, analytiker hos IHS, mener, at det tager to år, inden man kan regne med nogen signifikant forandring på hjemmesikkerhedsmarkedet.

Udviklingen hen imod hjemmeautomation og smarte hjem afspejledes meget godt på årets sikkerhedsmesse IFSEC i London, hvor også de mere traditionelle leverandører af hjemmesikkerhedsprodukter begynder se muligheder i at kapitalisere på den ny tids kundebehov. Her blev der ikke kun præsenteret alarmsystemer, men også bygningsautomationssystemer og trådløse produkter såsom termostater, kameraer, intercom-løsninger, miljøvenlig belysning og energisparende sensorer samt fotoelektriske sikkerhedsdetektorer.



Leverandører
Tilbage til toppen