Ifølge dagbladet Børsen er danske bankkunder nu kommet i hackerforbrydernes fokus. Danmark har indtil nu været forskånet for cyberkriminelle, fordi det danske sprogområde er lille. Sådan er det ikke mere. Finansrådet går nu ud og advarer direkte de danske bankkunder mod forbrydernes forsøg på at inddrage dem i økonomisk kriminalitet eller forsøg på at franarre kunderne deres bankkoder.
I andre lande, specielt i USA, har bankkunder og kortbrugere oplevet, at hackerne efterhånden har slået sig på økonomisk kriminalitet, frem for at lave drengestreger og e-grafitti på virksomhedernes hjemmesider. Nu er turen øjensynligt kommet til danskerne.
-Det er nyt, at de kriminelle internationale bander nu retter øjnene mod Danmark. Frem til dette efterår har der kun været en enkelt sag om netbankindbrud, en sag, som hurtigt blev opklaret af politiet, siger kontorchef i Finansrådet Birgitte Mikkelsen. Hun fortæller, at der i begyndelsen af oktober blev sporet en dansksproget spam-mail, som kunne give adgang til svindel rettet mod netbankerne.
-Vi har ikke præcise tal for udbredelsen. Men den nåede vel ud til et par tusinde danskere. Vi har nu et par håndfulde af sager, hvor der uberettiget er overført penge fra kunders netbanker. Heldigvis fører de ikke alle til tab. Nogle kunder når at reagere, så overførsler bliver stoppet, siger Birgitte Mikkelsen, som mener, at kunderne fortsat trygt skal bruge netbanken.
3,2 mio. bankkunder herhjemme har elektronisk adgang til deres pengeinstitut i form af en hjemmebankaftale, som er blevet utrolig populær blandt danskerne. 80 pct. af os bruger netbanken, viser en undersøgelse fra Greens Analyseinstitut. Knap 60 pct. af bankkunderne frygter i større eller mindre grad, at deres hjemmebank kan blive misbrugt af en hacker. Kun 40 pct. frygter slet ikke, at der kan ske misbrug.
De danske pengeinstitutter har i dag en forretningsmodel, som står og falder med folks tillid til hjemmebanksystemet. Rystes den tillid for meget, risikerer bankerne, at kunderne står i kø i filialerne og forlanger at blive ekspederet, fordi de ikke længere tror på hjemmebanken. Derfor er det helt essentielt for sektoren at rette opmærksomheden mod det svage led i den digitale kæde mellem banken og kunden selv - for det er netop den individuelle bankkunde, som er målet for den cyberkriminelle: at finde mennesker man kan snyde, lokke og bedrage til at gøre ting, de ellers under ingen omstændigheder ville gå med til, medvirke til hvidvask af penge eller frivilligt udlevere sin adgangskode til hjemmebanken.
Finansrådet kender til flere nylige forsøg på at aflure danske bankkunder. I et tilfælde får kunden fremsendt en e-mail med et vedhæftet dokument, en regning, som skal åbnes med en zip-fil, som indeholder såkaldt ondsindet kode, som kan aflure kundens tasteaktivitet ved computeren. I andre tilfælde lokkes bank-kunderne til at modtage og videresende penge som led i en omfattende hvidvask af penge. En hvidvask, hvor sorte penge sendes ind i et sindrigt system af flytninger mellem forskellige konti, så pengene til slut kommer ud nystrøgne og kridhvide uden at bankkunden har nogen som helst viden om, at han er i gang med at foretage sig noget kriminelt.
Danske bankkunder er generelt gode til at beskytte deres computere med anti-virus eller lignende. Det svarer 96 pct. af netbrugerne ja til i en Greens-undersøgelse. Mere alvorligt er det derimod, at knap 3 pct. af hjemmebankbrugerne svarer, at de overhovedet ingen beskyttelse har af deres computer, og at én procent ikke er klar over om de har det eller ej.
Finansrådet advarer også bankkunderne mod at udsætte sig for at blive brugt som »muldyr«. Sådan hedder det, når en bankkunde uforvarende hjælper de kriminelle bagmænd med at overføre penge mellem konti mod tilbud om økonomisk vinding.
Finansrådet anbefaler alle bankkunder med hjemmebank til at bruge et antivirusprogram og sørge for, at det er opdateret. Brugeren bør også sørge for en personlig firewall. Man skal afholde sig fra at åbne vedhæftede filer og klikke på link i e-mail, hvor man ikke på forhånd kan definere afsenderen som kendt. Og endelig, mener man, at ens pc er angrebet, så lad være med at bruge netbanken indtil pc'en er bragt i orden.
Sker der et tyveri via netbanken, dækker banken ifølge reglerne tabet bortset fra en selvrisiko på 1200 kr., medmindre der er tale om grov uagtsomhed fra kundens side. Selvrisikoen er nok ikke kommunikeret ret effektivt af pengeinstitutterne. Greens-undersøgelsen viser, at ni ud af 10 netbrugere ikke er klar over, at den findes. De forventer at blive holdt skadefri. Kun 2,5 pct. svarer, at de er klar over selvrisikoen.