SecurityWorldMarket

02-03-2014

Gratis hjælp til installatører

Installatører, der har udfordringer med kvalitetsstyringen, efter at de reviderede retningslinjer for godkendte installationsvirksomheder (Retningslinje 001) og personcertificering (Retningslinje 002) trådte i kraft sidste år, kan få gratis hjælp fra DBIs innovationsagentordning.


Det samme gælder, hvis du er udfordret med kvalitetsstyringen efter indførelsen af de nye retnings-
linjer for El-termografering (RTL 010-1, RTL 010-2 og RTL 010-3).

Med et såkaldt innovationstjek får du 20 timers gratis assistance, som kan hjælpe dig videre i forhold til de problemstillinger, du står overfor som følge af de henholdsvis nye og reviderede retningslinjer. DBI lægger en plan sammen med dig og henviser til konsulenter, der kan hjælpe med at gennemskue regelsættet og implementere den nødvendige kvalitetsstyring i din virksomhed. DBI kan også hjælpe med at finde eventuelle tilskudsordninger til udviklings- og innovationsprojekter, f.eks. i form af en videnkupon.


Leverandører
Tilbage til toppen