SecurityWorldMarket

24-07-2006

Gitterproducenter fusioneret

Gitterproducenten Alux har for nylig opkøbt sin konkurrent TS System og har dermed manifesteret sig som landets førende leverandør af såvel fast- som rullegitre til sikring af døre og vinduer mod indbrud.

Ved overtagelsen fortsætter alle medarbejdere i Alux-regi, som derefter tæller over 40 ansatte. TS Systems tidligere ejer Mogens Madsen er samtidig tilknyttet Alux som konsulent i distrikt Jylland Nord, så ingen arbejdspladser går tabt.
TS´ produktion fortsætter indtil videre i Tjele ved Viborg, men den skal på længere sigt flyttes til Alux´ fabrik i Silkeborg.
- Virksomhedens sortiment af fastgitre er nu på højde med vort brede program af rullegitre og solafskærmning, der hidtil er blevet lanceret som Sun & Safe System, fortæller salgs- og marketingchef Frede Andreasen. Vi forventer en øget omsætning af de faste gitre og især et system med polycarbonat, der er "usynligt". Produkterne omfatter såvel aftagelige som hængslede og faste gitre samt nødudgange, der let kan fjernes i en kritisk situation.
- En del af programmet lagerføres til levering fra dag til dag, og produkterne fra TS, der er patenteret i flere europæiske lande, bliver tillige udbudt på eksportmarkederne i det øvrige Skandinavien, England, Tyskland og Holland, oplyser Frede Andreasen



Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen