SecurityWorldMarket

30-10-2013

Geutebrück lancerer avanceret NVR

Tyske Geutebrück, der bliver distribueret af Teletec Connect, har lanceret en ny netværksrecorder, der trods avancerede features letter hele installationsprocessen, idet enheden automatisk finder og konfigurerer IP-kameraerne på netværket.
Den nye NVR med navnet net_porter er opbygget som en komplet recorder, der leveres med en integreret 8-ports PoE+ switch med 180watt effekt. PoE-porten kan automatisk detektere, strømforsyne og konfigurere direkte tilsluttede IP-kameraer, og den indbyggede DHCP-server tildeler IP-adresser til kameraerne, og overflødiggør manuel opsætning af systemet.

Der er mulighed for at udvide net_porter med yderligere 8 interne PoE-porte via indstiksmodul til 16 direkte tilsluttede kameraer, og via det øvrige netværk håndterer net_porter samlet op til 32 IP-kameraer. Modsat de fleste andre NVR-optagere leveres net_porter standard med 16 alarmindgange og 8 relæudgange, hvilket muliggør ubesværet integration mod f.eks. AIA og ADK-systemer.

Geutebrück har sikret sig mod flaskehalse i såvel transmission som lagring, idet alle netværksporte er Gigabit, og der er plads til i alt 4 interne harddiske, hvoraf den første 2TB leveres med som standard.

Geutebrück har sin egen serie af Topline-kameraer og CAM2IP videoencodere for konvertering af analoge kameraer, der licensfrit kan tilsluttes alle Geutebrück’s optagere. Hertil understøttes langt de fleste producenter af IP-kamerer samt naturligvis de nyeste ONVIF-standarder.

Net_porter er en fleksibel allround NVR, der dækker en lang række løsninger fra mindre erhverv til komplicerede løsninger med nr.plade genkendelse, behov for alarmstyring ved specifikke hændelser, trafik i forkert retning, i forbindelse med POS-integration med mere.



Leverandører
Tilbage til toppen