SecurityWorldMarket

20-01-2013

Fujitsu først med nyt it-koncept i Danmark

Fujitsu er først med et standardiseret koncept til drift af slutbruger-enheder, der kan sammenlignes med en personlig sky til virksomhederne – konceptet hedder Patja og samler alle virksomhedens applikationer, programmer og portaler i en skræddersyet brugergrænseflade, som er tilgængelig fra alle enheder alle steder. Patja indeholder også servicedesk, licensstyring og administration af en virksomheds enheder.
Fujitsus omfattende koncept til styring af virksomheders enheder som pc’er og tablets er nu kommet til Danmark. Patja, som konceptet hedder, er det første af sin art i Danmark, der gennem en standardiseret platform gør det let og omkostningseffektivt at administrere en virksomheds enheder som fx pc’er, telefoner og tablets. Konceptet kan sammenlignes med en personlig sky for virksomhederne, som samler alle virksomhedens applikationer og programmer i én skræddersyet brugervenlig grænseflade målrettet medarbejderne, der gør det nemt at arbejde når som helst, hvor som helst.

- For medarbejderen er Patja det enkle skrivebord, hvor alle de nødvendige virksomheds-applikationer og -programmer er samlet ét sted, som fx økonomisystemer, intranet, Photoshop eller hvad man nu bruger. For it-afdelingen er Patja løsningen, der gør enkel administration af virksomhedens enheder mulig, og så holder det samtidig udgifterne væsentligt nede med en fast månedlig ydelse per bruger, siger salgsdirektør Laila Nørgaard, Fujitsu.


Leverandører
Tilbage til toppen