SecurityWorldMarket

31-07-2011

Fokus på tågesikring i helt små rum

Producenten af danske tågekanoner, Protect A/S, har udviklet en model til de helt små rum. Foqus, som den lille røgmaskine hedder, er dog kraftig nok til lynhurtig tyverisikring af rum op til 25 m2 med normal lofthøjde. Fx et kontor, serverrum, stue eller gangarealer.
Med Foqus som det seneste skud på produktstammen ønsker Protect A/S at gøre det muligt for flere at tyverisikre sig med en hvid og tør tågesky. Fokus henvender sig volumenmæssigt og prismæssigt i høj grad til de private forbrugere, der ønsker at udvide alarmanlægget med en effektiv stopklods for tyven – i hjemmebiografen eller i sommerhuset.

Foqus, som ikke fylder mere end 40 x 24 x 13,5 cm, giver også virksomhedsejerne muligheden for at tyverisikre i selv de helt små teknik- og serverum samt kontorer. Indstillingsmulighederne på Foqus gør det muligt at tilpasse tågekanonen til rummets størrelse (fra 8 – 25 m2). Desuden er Foqus med pulsfunktion, så tågen kan vedligeholdes under og efter indbruddet.

Foqus er produceret i hvidmalet stål, som modstår slag.


Leverandører
Tilbage til toppen