SecurityWorldMarket

10-10-2007

F&P har revideret vejledning om tågesikring

Forsikring & Pension har besluttet at ændre registreringsbetingelserne for tågegeneratorer. Fremover vil tågegeneratorer fortsat kunne F&P-registreres - men uden angivelse af securitygrade. I overensstemmelse hermed er alle tidligere registrerede generatorer nedklassificeret.

F&P udarbejdede i foråret 2005 en vejledning om tågesikring i samarbejde med en række brancheorganisationer. Vejledningen anvendes bl.a. af forsikringsselskaberne, når tågesikring installeres i tilknytning til en forsikringsaftale. Vejledning har siden 2005 fungeret tilfredsstillende, hvad angår specifikationer for installation hos kunderne.
Der har imidlertid hersket en vis uklarhed omkring grundlaget for en F&P-registrering af tågegeneratorerne. Navnlig har der været uklarhed om klassifikationsmulighederne - securitygrade 1, 2, 3 og 4, der er et udtryk for produktets sikkerhed, hvad angår forsøg på sabotage af produktet.
Den europæiske arbejdsgruppe - der i disse år arbejder med færdiggørelsen af en fælles europæisk standard for tågegeneratorer - har haft tilsvarende problemer og indtil videre besluttet, at en tågegenerator alene skal kunne godkendes i henhold til standarden - og ikke med en supplerende securitygraduering. Hertil kommer naturligvis en række tekniske specifikationer, hvad angår kapacitet, miljøklasse m.m.
På baggrund af ovenstående har F&P i samråd med den oprindelige arbejdsgruppe besluttet, at ændre vejledningen, således af tågegeneratorer fremover fortsat vil kunne F&P-registreres - men uden angivelse af en securitygraduering. Efter en information af producenter og importører den 18. juli 2007 er alle F&P-registrerede tågegeneratorer derfor nedklassificeret i overensstemmelse med ovenstående.

Se den reviderede vejledning på: http://www.fpsikring.dk/upload/taagesikringsanlag_vejledning.pdf


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen