SecurityWorldMarket

01-09-2006

Falck Securitas har valgt Protect tågesikring

Danmarks største alarminstallatør, Falck Securitas, har besluttet at forhandle tågegeneratorer fra danske Protect A/S.

Falck Securitas har været grundige i den fire måneder lange udvælgelsesproces af ny samarbejdspartner og nye produkter. Invitationen til at deltage i udvælgelsen blev givet til de relevante leverandører på markedet og derfor også til Protect.
I processen krævedes først en grundig dokumentation på tryk. Derefter blev tågegeneratorerne testet og sammenlignet. Tågen blev optaget på video, og sammenlignende tests af tågetykkelse og -tørhed blev udført flere gange.
- Vi valgte Protect, fordi vi tror, at de kan hjælpe Falck Securitas med at opnå den største vækst på dette marked, udtaler forretningsudviklingschef Steen Rath Jørgensen, Falck Securitas, og fortsætter:
- Protect tågegeneratorer klarer sig godt i konkurrence med markedets øvrige produkter og har desuden et nordisk design, der vil tiltale vore kunder. Og endelig er det yderst vigtigt for Falck Securitas at have den rigtige leverandør, slutter Steen Rath Jørgensen.
- Vi er stolte over, at Falck Securitas har valgt os som leverandør, og vi ser frem til at blive en del af deres succes, udtaler Protects adm. dir. Poul Dalsgaard, der allerede er ved at efteruddanne ca. 200 Falck Securitas salgskonsulenter og installatører.




Leverandører
Tilbage til toppen