SecurityWorldMarket

06-01-2016

EET Europarts overtager norske CashPOS Systems

Vi har haft stor fremgang i vores POS & Auto ID forretning de seneste år, både med udvidelse af produktsortimentet og med tilførsel af mange nye brands, siger CEO John Thomas, EET Group

EET Europarts har de senere år opbygget en stærk position på forretningsområdet POS & Auto ID, dels på baggrund af virksomhedsopkøb og dels gennem indgåelse af strategiske distributionsaftaler med en række førende brands og virksomheder på området.

- Vi har haft stor fremgang i vores POS & Auto ID forretning de seneste år, både med udvidelse af produktsortimentet og med tilførsel af mange nye brands, siger CEO John Thomas, EET Group.

- Med opkøbet af CashPOS Systems AS styrker vi vores markedsposition yderligere, og tager endnu et skridt i retningen af at nå vores mål om at blive en af de førende POS & Auto ID distributører på det europæiske marked senest i 2020.

CashPOS Systems AS er grundlagt i 2004, og virksomheden har specialiseret sig inden for salg af produkter og løsninger til POS (Point of Sales) markedet.

Daglig leder Runar Solberg siger om opkøbet:

- CashPOS har, af strategiske årsager, haft behov for at blive en del af en større virksomhed, med strukturerede forretningssystemer, større fleksibilitet og evnen til at levere kvalitet i alle led. Og vi har vurderet, at EET Europarts er det helt perfekte match for os. EET Europarts har haft overordentlig stor succes med at udvikle sin distribution på en række nye forretningsområder, herunder POS & Auto ID området, og vi ser meget frem til at blive en del af en virksomhed, der både har et stærkt produktsortiment, en meget kompetent salgsorganisation og desuden et helt enestående og effektivt distributions setup.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen