Det fælles udviklingsarbejde, som nu er fuldført, indebærer, at Dualtech ITs alarmsendere i såvel TS200- som i den prisbelønnede DALM-serie kan erstatte tidligere analoge apparater. Dette muliggør certificeret distribution af såvel alarmer som klartekstinformation fra Integra-systemet via fast Internet- og GPRS-forbindelse.
Alarmhændelser og klartekst fra Integra distribueres både til alarmcentral og til op til syv modtagere af SMS eller e-mail og, hvis dette ønskes, også parallelt med alarmcentralen til egen IP-modtager hos installatør eller slutbruger.
Dualtech ITs adm. dir. Anders Johansson og Jonas Ahlgren, produktchef hos Bravida Fire & Security Sverige, er meget tilfredse med det effektive samarbejde selskaberne imellem:
- Samarbejdet med Bravida er gået hurtigt og smidigt, og nu er vi i havn. Jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde både vedr. eksisterende og fremtidige fælles løsninger, siger Anders Johansson.
- Såvel Dualtech ITs store kompetence inden for sit teknikområde samt virksomhedens dybe og brede forståelse for markedets behov og trends har gjort samarbejdet både enkelt og smertefrit, supplerer Jonas Ahlgren.
































