SecurityWorldMarket

20-07-2016

Dorma og Kaba er nu Dorma+Kaba

Det endelige resultat af fusionen mellem tyske Dorma og schweiziske Kaba foreligger nu, og den nye koncern Dorma+Kaba bliver en af de største sikringsaktører på global og nordisk basis. Med en tilstedeværelse i over 130 lande arbejder selskabet både globalt og lokalt for sine kunder. Mere end 150 års erfaring og millioner af installerede produkter inden for området smarte adgangsløsninger borger, ifølge selskabet, for en dybt forankret følelse af tryghed og troværdighed.

I foråret 2015 blev planerne om en fusion af Dorma og Kaba annonceret. Processen er skredet frem som planlagt. Dorma+Kaba er nu en realitet, og mere information er at finde på den nye webside www.dormakaba.com.

- Vi er begge glade og entusiastiske for, at fusionen er gået så smidigt. Sammen bliver vi nu en endnu stærkere partner for store og små virksomheder, som er ude efter kvalitative helhedsløsninger inden for området adgang og sikkerhed, siger Peter Larsson – Market lead Scanbalt.

Gennem hele arbejdet med fusionen har fokus været på, at i realtid kunne imødegå kundernes krav til kvalitet og service.

- Vi oplever, at vi både i Dorma og Kaba er lykkedes med at gennemføre fusionen på succesfuld vis, uden at processen har forstyrret driften. At denne proces er gået så godt, kan vi takke vores fokuserede og loyale medarbejdere for, fortsætter Peter Larsson.

- I dag er det ikke nok, at en bygning er sikker ud fra et teknisk perspektiv. Der kræves også, at produkter, systemer og smarte adgangsløsninger er fleksible, brugervenlige og tilpasset forskellige IT-miljøer, samtidig med at de skal stå op imod dagens sociale udfordringer, strukturer og krav. Dorma+Kaba har som ambition at fortsætte med at udvikle brancheledende innovationer samt – med en omfattende portefølje af tjenester og produkter – at være tilgængelige i alle faser af kundernes sikkerhedsprojekter, slutter Peter Larsson.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen