SecurityWorldMarket

19-01-2016

DNA-mærkning beviser sit værd

En af de virksomheder, som har taget mærkning med DNA-væske til sig, er entreprenørvirksomheden MT Højgaard.

En af de virksomheder, som har taget mærkning med DNA-væske til sig, er entreprenørvirksomheden MT Højgaard.

Den såkaldte DNA-væske, som påsmøres tyvetækkelige genstande, og som kun kan ses i ultraviolet lys, vinder frem herhjemme, og en af de virksomheder, som har taget denne uafvaskelige mærkningsform til sig, er entreprenørvirksomheden MT Højgaard. Og forleden gav det pote.

Da politiet i Randers besøgte nogle gamle kendinge af retssystemet, lyste de med en UV-lampe på noget elværktøj, hvis tilstedeværelse "ejerne" ikke helt kunne gøre rede for. Det viste sig, at værktøjet var mærket med DNA-væske, og takket være væskens indhold af unikke mikropunkter kunne politiet slå op i leverandøren, Selecta DNA's, internationale database og finde frem til, at værktøjet tilhørte MT Højgaard. Ejeren kunne så gå videre i sine egne registre og se præcis fra hvilken byggeplads, værktøjet var stjålet. På det tidspunkt var tyveriet ikke engang meldt til politiet.

- Vi mærker alt det gods, som tyvene typisk går efter. Elkabler og -tavler, værktøj, lamper, maskiner og meget mere. Lyser man senere på det med en UV-lampe, kan man tydeligt se mærkningen, og så er det en smal sag af aflæse, hvem der er rette ejermand, fortæller Sofie Karen Lindberg, koncernmarketing- og kommunikationschef i MT Højgaard.

Leverandøren af SelectaDNA, direktør Henrik Olsen fra UniSecure, supplerer:

- Det er præcis her SelectaDNA viser sin værdi - foruden sin præventive effekt. Havde politiet ikke fundet spor af DNA-væsken, så ville de have været nødsaget til at lade tyveknægtene beholde værktøjet - men det gik ikke denne gang, for det var mærket. Vores database bruges i 40 lande og indeholder også serienummer, billeder m.m. så det er jo et godt værktøj til efterforskning.

UniSecure står for udbredelse af SelectaDNA produktet i Skandinavien. Det er det samme produkt, som bl.a. Coop, Dansk Supermarked og 7-Eleven bruger til røverisikring i en række udsatte butikker, hvor DNA-væsken kan sprøjtes ud over en røver.

 

 


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen