SecurityWorldMarket

25-10-2017

Dion Meiniche ny direktør for Abus-Gruppen Nordic

Dion Meiniche er ny adm. direktør i Abus-Gruppen Nordic.

Dion Meiniche tiltræder 1. december stillingen som administrerende direktør i Abus -Gruppen Nordic A/S med hovedsæde ved Horsens. Dion Meiniche kommer fra en stilling som salgschef i Dormakaba Danmark.

Dion Meiniche er uddannet på Copenhagen Business School i Strategisk Ledelse og Organisationsudvikling samt i International Handel. Han har stor erfaring fra og kendskab til sikkerhedsbranchen, hvor han primært har beskæftiget sig med teknologiproducerende virksomheder.

Abus-Gruppen Nordic er en del af den tyske koncern Abus, der siden 1924 har produceret sikkerhedsprodukter i højeste kvalitet. Sortimentet tæller blandt andet låsesystemer, cykellåse, alarmer og overvågningskameraer.

Siden 2007 er Abus-Gruppen Nordic vokset fra 5 til 45 medarbejdere, og omsætningen er vokset med mere end 400% til en trecifret million-omsætning i dag.

Dion Meiniche afløser Kim Møller-Nielsen, der efter 10 år som administrerende direktør i Abus Gruppen Nordic har valgt at søge nye udfordringer som selvstændig.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen