SecurityWorldMarket

05-05-2017

Det er helheden der holder tyven ude

Kameraer alene gør det ikke - det er helheden, tyven har respekt for, siger tidligere indbrudstyv.

Kameraer alene gør det ikke - det er helheden, tyven har respekt for, siger tidligere indbrudstyv.

- Det handler om helheden. Hvis du har en alarm, lys, hækken er klippet, radioen kører, nabohjælpen fungerer og du lader hunden blive hjemme, så er der mange ting, som passer sammen. Hvis du sløser ét sted, så er jeg også 100 procent sikker på, at du sløser et andet sted. Det siger en tidligere hærdet indbrudstyv.

Han er straffet for over 700 indbrud. Alarmsystemer, videoovervågning og knurrende rottweilere kan ikke holde ham ude. Men hvad kan så? Svaret afslørede den tidligere indbrudstyv Martin Rasmussen til et borgermøde om indbrudssikring i Holbæk tirsdag aften. Det skriver sn.dk.

Han har lagt kriminaliteten bag sig og hjælper nu folk med at forstå, hvordan indbrudstyve arbejder. Han demonstrerede blandt andet, hvordan han lynhurtigt kan bryde normale vinduer op, selvom der er kroge og andre sikringer på. Alarmsystemer kan heller ikke holde ham ude.

- En alarm har altid blinde vinkler, og dem kender jeg. Nogle gange satte jeg lige alarmen i gang til sidst for at irritere politiet, afslørede han.

Heller ikke DNA-afmærkning af værdier, fotoovervågning eller store hunde er en hindring for ham.

- Hunden bliver min ven inden, jeg er gået. Den er slet ikke trænet til at bide. På 17 år har jeg mødt én hund, jeg ikke kunne røre, sagde han.

Alligevel er der en række ting, man kan gøre for at sikre sit hjem.

- Det handler om at synliggøre sit hus, så naboerne ikke behøver stå med en lommelygte over hækken, sagde han og tilføjede:

- Det handler om helheden. Hvis du har en alarm, lys, hækken er klippet, radioen kører, nabohjælpen fungerer og du lader hunden blive hjemme, så er der mange ting, som passer sammen. Hvis du sløser ét sted, så er jeg også 100 procent sikker på, at du sløser et andet sted.

Både TrygFonden, Det Kriminalpræventive Råd og Midt- og Vestsjællands Politi rådede deltagere til borgermødet til at tilmelde sig Nabohjælp.

- Vi er slet ikke i tvivl om effekten af Nabohjælp. Det virker rigtig godt, understregede videpolitiinspektør i Midt- og Vestsjællands Politi John Jensen.

Det kunne den tidligere indbrudstyv nikke til.

- Det hjælper rigtig meget. Hvis jeg bliver set i et område, og der dagen efter har været indbrud, så bliver jeg dømt. Jeg er ikke interesseret i at blive set, fortalte han.

Kilde: sn.dk



Leverandører
Tilbage til toppen