SecurityWorldMarket

06-04-2006

Designpris til Sony

Projektorerne Sony VPL-CS20 og VPL-CX20 har netop modtaget den prestigefyldte iF product designpris på CeBIT. De to projektorer udmærker sig desuden ved stor betjeningsvenlighed og klassens bedste lysstyrke.

Sony har netop modtaget iF award for fremragende design for to af sine bærbare LCD business projektorer. Den fornemme udmærkelse blev givet på grund af kombinationen af teknologi og stærkt design af Sony VPL-CS20 og VPL-CX20 i den meget konkurrenceprægede kategori Consumer Electronics/Telecommunications.
Projektorerne blev præsenteret sidste år og har siden fået mange flotte anmeldelser i medierne og er samtidig blevet nogle af Sonys bedst sælgende business projektorer.
De to projektorer leveres i mat sølv og er i samme design, men adskiller sig i præstationerne. Med en højde på kun 52 mm og en vægt på kun 1,9 kg er Sony VPL-CS20 (SVGA-modellen) og VPL-CX20 (XGA-versionen) er projektorerne nemme at transportere, og derfor er de det oplagte valg for forretningsfolk til præsentationer på farten.
Med funktioner som Advanced Intelligent Auto Setup og autofokus på Sony VPL-CX20 og VPL-CS20 slipper brugeren for en stor del af den normale opsætning, så de i stedet kan nøjes med at koncentrere sig om deres præsentation og tilhørerne. Brugeren skal bare tænde for projektoren, så laver den alle indstillingerne selv. VPL-CS20 og VPL-CX20 udmærker sig i øvrigt med en lysstyrke på 2.000 ANSI-Lumen, der er klassens bedste.
iF design award er en af de mest eftertragtede design-udmærkelser i verden. Konkurrencen modtager mere end 1.500 anmeldelser hvert år fra firmaer i over 30 lande. Siden begyndelsen i 1954 har prisen været uddelt hvert år for at anerkende nyskabende og markante produkter. Sony VPL-CX20 er udstillet på iF design award forum, der ligger på Hannover Messes udstillingsområde.




Leverandører
Tilbage til toppen