SecurityWorldMarket

17-10-2014

Den svenske justitsminister fik prisen som Årets tryghedsambassadør

I midten Årets tryghedsambassadør sammen med Lennart Alexandrie, direktør og ansvarshavende redaktør af SecurityUser.com samt SNOS formand Åke Andersson.

I midten Årets tryghedsambassadør sammen med Lennart Alexandrie, direktør og ansvarshavende redaktør af SecurityUser.com samt SNOS formand Åke Andersson.

På Skydd-messen, der sluttede i går i Stockholm, fik den svenske socialdemokratiske justitsminister Morgan Johansson prisen ”Årets tryghedsambassadör”. Ceremonien fandt sted på Sikkerhedsbranchens scene på messen.

– Jeg er meget stolt over denne udmærkelse, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at leve op til forventningerne, sagde ministeren ved overrækkelsen.

Prisen blev indstiftet i 2011 af den svenske tænketank ”Säkerhet för Näringsliv och Samhälle” (SNOS) sammen med avisen SecurityUser.com og har til formål at præmiere en person, som har arbejdet for at fremhæve spørgsmål om tryghed i samfundet

Juryens motivering lød:

”Morgan Johanssons engagement præges af klare holdninger i såvel vigtige generelle tryghedsspørgsmål som i mere specifikke problemstillinger på området. Han har skabt sig en tydelig identitet, som gør sig bemærket på en befriende, positiv måde. Hans pragmatiske og resultatorienterede indstilling til kriminalpolitiske spørgsmål gør ham til en stærk stemme for et tryggere Sverige. Derfor er han en meget velfortjent modtager af udmærkelsen Årets tryghedsambassadør 2014”.

I sin takketale sagde Morgan Johansson, at han vil gøre, hvad der står i hans magt for også fremover at kunne leve op til juryens motivation.



Leverandører
Tilbage til toppen