SecurityWorldMarket

14-08-2012

DBI-direktør får europæisk toppost

Administrerende direktør i DBI, Jesper Ditlev, er valgt til formand for den europæiske brand- og sikringsorganisation CFPA Europe.
CFPA Europe er service- og samarbejdsorganisation for 18 uafhængige nationale institutter, der arbejder for bedre forebyggelse og risikohåndtering i forbindelse med brand, indbrud og lignende trusler mod virksomheder mv. CFPA står for Confederation of Fire Protection Associations.

Organisationen udarbejder fælleseuropæiske guidelines, kvalitetssikrer fælles kursusforløb og samarbejder om forskning, udvikling og videnspredning. CFPA Europe repræsenterer branchen over for forskellige EU-organer samt en række internationale brand- og sikringsfaglige fora.

Som formand vil Jesper Ditlev arbejde for at styrke arbejdet med at højne kvaliteten af den brand- og sikringstekniske service, som tilbydes erhvervslivet i Europa.


Leverandører
Tilbage til toppen