SecurityWorldMarket

01-08-2010

Danskerne ligeglade med overvågning

Herregud. Lidt overvågning skader vel ikke. Hvis bare de kriminelle bliver fanget, så har jeg ikke noget imod at blive overvåget. Sådan kan det lyde, hvis en dansker bliver spurgt om sin holdning til overvågning. Modsat svenskerne hidser de færreste danskere sig op, når de hører, at en del af lovgivningen i terrorpakke I betyder, at alle vores sms'er, mails og telefonopkald bliver registreret og gemt i et år. Ifølge lektor ved Institut for Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet Peter Lauritsen handler det især om, at danskerne har stor tillid til staten. Det skriver dagbladet Information.
I Sverige er EU’s krav om registrering til gengæld blevet mødt med stor skepsis. Flere landsdækkende aviser har taget afstand fra loven, og generelt har debatten blandt befolkningen været omfattende. Ifølge adjunkt og ph.d. ved århus Universitet Anders Albrechtslund kan det hænge sammen med, at Sverige tidligere har diskuteret den såkaldte FRA-lovgivning, som har øget politiets mulighed for at overvåge data og telefoni.

»I Sverige er der en voksende bevidsthed om, at vi skal sikre hver enkelts rettigheder. Derfor er der meget fokus på indgreb og overvågning, som griber ind i det enkelte menneskes liv,« siger han.

Kilde: Information

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen