SecurityWorldMarket

17-09-2018

Danske Danalock afskaffer nøgler i det norske forsvar

Det statslige norske forvaltningsorgan, Forsvarsbygg, som udvikler, bygger, driver og håndterer ejendomme til forsvarssektoren i Norge, har underskrevet en rammeaftale på den nøglefrie løsning med blandt andre den danske virksomhed, Danalock,

Danalock har netop landet en stor ordre til det norske forsvar med sit nøglefrie låsesystem, der automatiserer nøglehåndteringen på boliger og værelser og dermed sparer penge på administration. Ordren er på 30 millioner norske kroner og vil betyde at rigtigt mange nøgler i forsvares gøres overflødige, fordi man låser op med sin mobiltelefon. Det gør administrationen meget nemmere fordi der ikke skal produceres og distribueres fysiske nøgler.

Det statslige norske forvaltningsorgan, Forsvarsbygg, som udvikler, bygger, driver og håndterer ejendomme til forsvarssektoren i Norge, har underskrevet en rammeaftale på den nøglefrie løsning med den danske virksomhed Danalock, og de norske virksomheder Intin, Låssenteret Norge, Mediebruket og El-Proffen. Den omfattende kontrakt blev vundet af leverandørgruppen på fem firmaer, som hver har specialiseret sig inden for hvert sit fagområde. Rammeaftalen gælder for tre år i første omgang, og Forsvarsbygg har beregnet værdien til 30 millioner norske kroner.

Med denne levering vil de, der vil åbne en af Forsvarsbyggs mange tusinde døre, ikke længere være afhængige af at blive tildelt en fysisk nøgle i forbindelse med indkvartering. Det tidskrævende og logistisk udfordrende arbejde bliver betydeligt enklere. Når låsesystemet er blevet opgraderet, kan nøglerne tildeles digitalt til brugerens mobiltelefon, når vedkommende for eksempel bestiller en overnatning i Forsvarsbyggs system.

- Det er glædeligt, at Forsvarsbygg valgte vores løsning efter flere forhandlingsrunder med flere leverandører. Det er ekstra glædeligt, at vores løsning scorer højst på kvalitet på både produkt og levering, siger den daglige leder i Intin AS, Rune Viken.

- Leverandørgruppen har ekspertise inden for både låse, integration med IT-systemer, og service og vedligeholdelse. Derudover er vi placeret i alle landets kommuner.

Leverandørgruppen, som skal levere elektroniske låse til Forsvarsbygg er:

· Danalock International ApS - den danske virksomhed er i dag en global leverandør af Smart Locks med mere end 10 års erfaring i branchen. Danalock leverer en komplet portefølje af Smart Locks og samarbejder med Salto Systems S.L.

· Intin AS - norsk forhandler og systemintegrator af ny Smart Home-teknologi

· Låssenteret Norge - total leverandør inden for sikring af ejendomme

· Mediebruket - specialister i at udvikle og drive alt fra de enkleste websteder til omfattende og avancerede internet baserede applikationer.

· El-Proffen - Norges største elektrikerkæde med 180 medlemmer over hele landet.

Fakta om Danalock

Danalock er førende inden for intelligente, sikre adgangskontrolløsninger til boliger og virksomheder. Danalock tilbyder en komplet produktportefølje af elegant designede og sikre Smart Lock-produkter, der er kompatible med enhver standarddør i hele verden. Virksomheden, der blev stiftet i 2010 af Henning Overgaard og Hans Overgaard, beskæftiger 75 ansatte, dels på hovedkontoret i Aarhus, dels i afdelinger i København og Miami, og dels i produktionen i Kina. Firmaet forventer at have 200 ansatte om 3 år.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen