SecurityWorldMarket

20-06-2008

Dansk sikkerhedsfirma prøver kræfter med USA

Inspekt Security er iflg. comon.dk navnet på et nyt dansk it-sikkerhedsfirma, der fra første færd kaster sig over det amerikanske marked. Firmaets mantra er et opgør med regelbaseret overvågning i it-afdelingen.

Regelbaseret netværkssikkerhed har udspillet sin rolle! Så bastant lyder beskeden fra Inspekt Security, der er et nyt dansk it-sikkerhedsfirma. Men det er ikke den eneste bastante udmelding, der kommer fra det nye firma. Selv om Inspekt Security har ganske kort tid på bagen, så giver firmaet sig allerede nu i kast med det amerikanske marked, skriver comon.dk
- Vores tilgang til netværksovervågning bryder helt med den traditionelle metode. I stedet for at overvåge efter regler, overvåger vi ud fra holistiske algoritmer, der søger efter usædvanlige hændelser. Det er unikt, fordi man med den regelstyrede overvågning kun fanger de ting, man kender i forvejen. Dermed har man ikke været i stand til at finde nye sikkerhedstrusler - simpelthen fordi de ikke har været en del af overvågningen, fortæller Marco MacArtney, der er direktør i Inspekt Security.
Inspekt Security satser i stedet på at registrere "usædvanlige" hændelser ud fra kunstig intelligens i sit program InspektOne. Kunderne kan selv overvåge deres netværk eller overlade overvågningen til Inspekt Securitys konsulentafdeling.

Kilde: www.comon.dk



Leverandører
Tilbage til toppen