SecurityWorldMarket

06-09-2006

Danish Biometrics er blevet medlem af Anti-Phishing Working Group

Anti-Phishing Working Group (APWG) er en global tværgående organisation med den mission at eliminere bedrageri og identitetstyveri som følge af alle typer phishing, pharming og email spoofing.

APWG har mere end 2300 medlemmer, herunder 8 af de ti største banker i USA, 4 af de 5 største internetudbydere i USA, myndigheder samt hundredvis af teknologivirksomheder som f.eks. Adobe, Aladdin, Microsoft, RSA Security, Symantec, Trend Micro og VeriSign.
Phishing er et stigende problem på nettet. Ifølge de måneds- vise trend rapporter fra APWG blev der således i juni 2006 modtaget 28.571 unikke phishing rapporter og 9.255 unikke phishing websteder. De tilsvarende tal fra maj 2006 var henholdsvis 20.109 og 11.976. Mørketallet skønnes at være væsentligt større.
Danish Biometrics er af den opfattelse at biometri som stærk autentificering i kombination med andre teknologier som udgangspunkt kan levere den løsning, som kan komme phishing-problemet til livs. Konsortiet er meget glad for at kunne deltage i APWG´s aktiviteter og vil med medlemskabet markere en fremtidig fokus på phishing.
Danish Biometrics er interesseret i at udvikle nye koncepter og deltage i specifikke forsknings- og pilotprojekter i sam- arbejde med relevante APWG arbejdsgrupper og partnere. Danish Biometrics er optaget i APWG som vidensinstitution



Leverandører
Tilbage til toppen