SecurityWorldMarket

26-02-2015

D-Link forenkler netværksadministrationen med gratis værktøj

Trenden inden for trådløse netværk går fra mere traditionelle hardwarebaserede kontrolsystemer til softwarebaserede løsninger, som er en billigere investering, enklere at installere og administrere. D-Link lancerer nu værktøjet Central Wifi Manager, som gør det enkelt for virksomheder at håndtere og overvåge op til 500 accesspunkter over flere netværk via en skytjeneste.

Det webbaserede værktøj, som medfølger gratis til et udvalg af D-Links trådløse accesspunkter, er skabt til at håndtere trådløse netværk hos store og hurtigt voksende virksomheder med forskellige afdelinger. Det skybaserede værktøj giver netværksadministratorer mulighed for at håndtere op til 500 accesspunkter via skyen.

- I dagens samfund er netværket centralt i erhvervslivet. Brugen af skybaserede tjenester og realtidskommunikation indebærer, at den trådløse opkobling er kritisk for forretningen for mange virksomheder. D-Links nye Central WiFi Manager er skalerbar, fleksibel og enkel. Den giver hver netværksadministrator fuld kontrol og overvågning af det trådløse netværk, siger Joakim Norberg, Product Marketing Manager Business Solutions i D-Link Norden.

Optimering af netværket

I tillæg til realtidsovervågning af hele det trådløse netværk håndterer værktøjet en række forskellige funktioner som accesskontrol, sikkerhed og netværksoptimering. Optimering af netværket sker via en automatisk kanal- og effektstyring, samt avanceret båndbreddeoptimering og – styring, som forbedrer både ydelsen i alle applikationer, produktiviteten og dermed også tilfredsheden for slutbrugeren.

Sikkerhedsmæssigt understøtter softwaren lokale databaser, ekstern RADIUS-server, LDAP og autentificeringstyper wifi-passwords. Adgangskontrol indebærer at kun autoriserede personer har adgang til programvaren, og at det er enkelt at tildele roller for multi-site management. For eksempel kan en netværksadministrator på hovedkontoret administrere og overvåge accesspunkterne på alle lokalkontorer. Samtidig med at en lokal netværksadministrator kan få adgang til det trådløse netværk lokalt.

Tidligere har det været vanskeligt at håndtere accesspunkter bag en router eller brandvæg, da man er nødt til at skabe et VPN-netværk, som kan passere gennem NAT-baserede enheder. Med D-Links Central WiFi Manager kan accesspunkterne bruges hvor som helst, selv bag NAT-enheder, noget som gør løsningen særlig brugbar for virksomheder, som har brug for WLAN-netværk i flere forskellige lokalkontorer eller butikker.

En yderligere fordel med Central WiFi Manager er muligheden for at konfigurere et accesspunkt én gang, og derefter bruge konfigurationen samtidig på flere accesspunkter. Grænsefladen understøtter også flere forskellige sprog og kan generere detaljerede rapporter.

D-Link Central WiFi Manager kan skabe nye indtægtsmuligheder

D-Links nye skybaserede værktøj giver også mulighed for IT-konsulenter og ejendomsselskaber at tilbyde et trådløst netværk og ekstern netværksadministration som en tjeneste for deres kunder.

– D-Links Central WiFi Manager lader vores partnere levere en trådløs netværkstjeneste med realtidsovervågning, styring og rapportering. Dette åbner for nye muligheder for indtægter og forenkler ekstern administration af flere netværk, siger Joakim Norberg, Product Marketing Manager Business Solutions i D-Link Norden.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen