SecurityWorldMarket

03-09-2006

Checkpoint lancerer CheckViewTM i samarbejde med Milestone

Checkpoint Systems, globalt førende inden for RF-baseret svindbekæmpelsessystemer, lancerer nu produktet CheckViewTM i samarbejde med softwareeksperten Milestone. CheckViewTM er en avanceret IP-baseret videoovervågningssoftware specielt udviklet til at give detailhandlen et redskab til analyse af kasseboner sammenholdt med optagelser af kasselinierne, for på den måde at kunne komme svind og tyveri til livs.

CheckViewTM er en softwareløsning, der er designet til at operere på en standard CAT 5 LAN/WAN infrastruktur. Løsningen indeholder software, server og service samt en bred vifte af forskellige producenters digitale mega-pixel kamera og IP netværk.
Mega-pixel kameraer adskiller sig fra traditionelle analoge kameraer ved at have en betydelig højere billedopløsning og dermed bedre kvalitet samt ved at være i stand til at optage ekstremt skarpe billeder, der også kan printes og bruges som bevismateriale. Desuden kan CheckViewTM sættes op til at reagere på specielle begivenheder, f.eks. bevægelser i bestemte områder eller andre alarmerende hændelser. Sidst men ikke mindst kan IP kameraer strømføres over Ethernettet (POE) ved at bruge den eksisterende kabelføring og sluttes til UPS ligesom andre IT systemer. Installationen af CheckView er derfor hurtig, simpel og omkostningsminimal.
Det elektroniske kasseterminalsmodul i CheckView optager enhver transaktion i kasseterminalerne og sammenholder dem med billedoptagelserne. Dette gør det muligt at søge i transaktioner efter specifikke oplysninger som f.eks. produktnavne eller returnering af flasker.
Med CheckViewløsningen er det samtidig muligt at få direkte adgang til oplysningerne og optagelserne via Internettet, og det betyder at brugen af systemet ikke er begrænset til butikken selv, men kan finde sted fra alle PC'er med Internetadgang. Kryptering af dataene søger desuden for at sikkerheden er i top. Derfor giver systemet også mulighed for at overvåge og sammenligne flere butikker ad gangen.
For at udvikle CheckViewTM har Checkpoint indgået samarbejde med Milestone Systems, den globale leder indenfor Open Platform IP video-overvågningssoftware. Løsningen er baseret på Milestones Xprotect® software, men indeholder mange ekstra services og funktionaliteter, specielt udviklet til detailhandlen.
-CheckView er udviklet i samarbejde mellem Checkpoint og Milestone for at kunne tilbyde vores kunder en komplet løsning af høj kvalitet. De bedste teknologiske muligheder er blevet samlet i denne løsning og vil give detailhandlen et betydeligt forspring i kampen mod svind, udtaler Per Levin, Checkpoints øverste direktør for løsninger til svindbekæmpelse.



Leverandører
Tilbage til toppen