SecurityWorldMarket

15-03-2016

BT og Intel Security i nyt samarbejde

Vi samarbejder med Intel for at forene BTs sikkerhedsintelligens med Intels avancerade sikkerhedsværktøj i realtid, siger Mark Hughes, CEO hos BT Security.

BT (British Telecom) og Intel Security har indgået et IT-partnerskab for at videreudvikle deres fælles vision om at skabe næste generations sikkerhedstjenester. De nye løsninger skal sammenføre vigtige komponenter fra de to virksomheders teknologiske platforme og adressere svagheder i traditionelle sikkerhedsprodukter ved at fjerne kløfterne mellem ’opdaget’ og ’reaktion’. Løsningerne er designet til at forenkle administration og support samt for at reducere reaktionstiden.

På baggrund af den stadig voksende trussel mod cyberlandskabet har organisationer brug for kontinuerlig innovation for at kunne beskytte deres data, hvor de end vælger at have dem; i deres egne lokaler, i skytjenester eller i en hybrid af begge. BT og Intel Security fokuserer på integrerede og åbne systemer med cloud-first teknik, som er designet til at muliggøre erhvervslivets muligheder for hurtigere at håndtere trusler med færre resurser.

BT og Intel Securitys kontrolsystemer i de to virksomheders platforme skal tale og interagere med hinanden. Dette kan føre til betydelige omkostningsfordele for kunderne, da de samme kontroller kan leveres oftere, med mindre hardware, mindre konfiguration og mindre administration.

– Hos BT er vi fast besluttet at være på forkant på sikkerhedsområdet. Vi samarbejder med Intel for at forene BTs sikkerhedsintelligens med Intels avancerede sikkerhedsværktøj i realtid. Vi tror, at vores fælles tilbud vil blive industriens førende hvad angår omfang og ambition. Intels banebrydende sikkerhedsteknologi og vores knowhow inden for servicedesign og levering vil give vores kunder mere sikkerhed, siger Mark Hughes, CEO hos BT Security.

Raj Samani, EMEA cheftekniker hos Intel Security mener, at samarbejdet med BT Security gør det muligt for virksomhed verden at kunne forsvare sig mere aggressivt og effektivt mod dataindbrud og målrettede angreb.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen