SecurityWorldMarket

18-05-2009

Bravida præsterer hidtil bedste resultat

Bravida koncernen, der er Skandinaviens førende installations- og service virksomhed med 8.000 medarbejdere, leverede med en omsætning på 8.158 MDKK og et EBITA resultat på 480 MDKK (5,9%) koncernens hidtil bedste resultat til dato.

Bravida Danmark A/S, der er den danske del af Bravida koncern, med fokusområder indenfor el, vvs og ventilation - har i 2008 fortsat den positive udvikling og opnået et tilfredsstillende EBITA resultat på 64,7 MDKK.
Årsomsætningen steg med 2 % trods finanskrisen, der slog fuldt igennem i de sidste måneder af 2008. Årsomsætningen udgjorde 1.629 MDKK.
2008 resultatet fra Bravida Danmark står i nogen kontrast til den nuværende globale finanskrise og deraf følgende afmatning i efterspørgslen, knap 4 måneder inde i det nye år. En situation, som heller ikke Bravida slipper for at møde med løbende tilpasninger og effektiviseringer i organisationen.



Leverandører
Tilbage til toppen