SecurityWorldMarket

02-06-2009

Bravida køber Siemens installationsvirksomhed i Norge

Bravida koncernen, der er Skandinaviens største installations- og servicevirksomhed inden for bl.a. el, vvs og ventilation, køber Siemens Installation AS - en af Norges største el-installationsforretninger. Efter sammensmeltningen af Siemens Installation og Bravida bliver virksomheden den største installationsvirksomhed på det norske marked, ligesom man er størst i Danmark og i Sverige.

Købet af Siemens Installation AS styrker Bravidas markedsposition yderligere i både Norge og hele Skandinavien - helt på linie med Bravidas strategi om at være Skandinaviens ledende aktør i branchen. Siemens Installation AS har ca. 1.300 medarbejdere og en omsætning svarende til ca. 2 mia. SEK.
Den norske Bravida virksomhed vil efter købet have ca. 2.300 medarbejdere og en omsætning svarende til ca. 3 mia. SEK.
I Danmark har Bravida til sammenligning 1.800 medarbejdere og en omsætning svarende til ca. 2 mia. SEK.
Købet af Siemens forudsætter godkendelse hos det norske Konkurrencetilsyn.




Leverandører
Tilbage til toppen