SecurityWorldMarket

15-05-2017

Bravida Danmark i flot vækst

Bravida koncernen har offentliggjort årets første kvartalsrapport, og Bravida Danmark leverer endnu engang positiv organisk vækst og en stor stigning i driftsresultatet.

I årets 1. kvartal steg Bravida Danmarks omsætning med 16 % i forhold til 1. kvartal 2016. Omsætningen blev på 590 (510) MSEK. Forklaringen på den øgede omsætning skal blandt andet findes i høj aktivitet på en række store projekter og en stigende serviceomsætning.

Driftsresultatet steg med hele 61 % og blev 29 MSEK i forhold til 18 MSEK i samme kvartal sidste år. Driftsmarginen for kvartalet blev dermed på 5,0 % mod 3,5 % i 1. kvartal 2016. Det forbedrede resultat skyldes blandt andet en stigende indtjening i Region Infrastruktur, som i slutningen af 2015 blev ramt af nedskrivninger på et par projekter.

Ordreindgangen steg 5 % og blev på 498 MSEK i 1. kvartal 2017 mod 476 MSEK i 1. kvartal 2016. Ordreindgangen er primært fra mindre og middelstore installationsprojekter og serviceopgaver. Ordrebeholdningen var ved udgangen af 1. kvartal 2017 14 % højere end tilsvarende periode sidste år 1.598 (1.398) MSEK.

Det gennemsnitlige antal medarbejdere var i 1. kvartal 2017 1.629 mod 1.482 i 1. kvartal 2016.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen