22-05-2011
Bella Sky går ikke på kompromis med sikkerheden
Den tekniske drift af Bella Sky Comwell og hele Bella Center styres fra én fælles platform fra Schneider Electric, så det samme team fysisk kan overvåge og varetage service- og vagtopgaver døgnet rundt. I dagtimerne sker det fra Bella Center og fra kl. 18 fra hotellet.
”Den integrerede løsning sikrer maksimalt overblik og dermed muligheden for at omsætte videoovervågning, adgangskontrol, styring af lys og indeklima mv. til en god oplevelse for kunderne, uanset om de er gæster på Bella Sky Comwell eller færdes i Bella Center”, siger teknisk direktør Kristian Ortving, Bella Center.
Han erkender, at mulighederne for energieffektiv drift af et nyt hotel er uligt større end i Bella Center, der blev bygget i 1975. ”Vi arbejder naturligvis med forskellige delresultater, men forudsætningen for at få en samlet og varig gevinst er, at sætte ind med effektive energitiltag, hvor det giver mest for pengene. Det kan vi kun, hvis vi har overblik over strøm- og varmeforbruget, i hvert hjørne af Bella Center, og for hver enkelt funktion. Det samme gælder for Bella Sky Comwell, om end vi her - takket være en lang række elektroniske sensorer - i langt højere grad rum for rum kan regulere lys, ventilation og aircondition på basis af detaljerede oplysninger om bevægelser og CO2-indhold i luften”, siger Kristian Ortving.
Kunderne kræver dokumentation for miljøpåvirkning
Ifølge den tekniske direktør er en effektiv og bæredygtig drift et væsentligt parameter for hoteldrift og messe- og konferencevirksomhed. ”Kunderne kræver mere og mere, og dette kan blandt andet imødekommes gennem certificering og ved at vægte sin miljøindsats meget højt. Af den grund er Bella Sky Comwell og Bella Center begge certificeret med Green Key”, siger Kristian Ortving. Green Key ordningen stiller bl.a. en lang række energi- og miljøkrav, som knytter sig til bygningens forbrug af el, lys og varme. ”Derfor indgår bygningsautomatikken som et nyttigt værktøj til dokumentation og løbende optimering af energiforbruget og nedjustering af miljøbelastningen”, siger Kristian Ortving.
Løsning med øget sikkerhed
Bella Center har som nævnt valgt at lade den mangeårige samarbejdspartner Schneider Electric stå for
en fuldt integreret løsning, der stort set gør det muligt at overvåge og reagere på alle alarmer og drifts-problemer, fra to kontrolpaneler, i henholdsvis Bella Center og Bella Sky Comwell. De giver begge adgang
til videoovervågning, adgangskontrol, brand- og indbrudsovervågning samt styring af indeklima og lys.
”Ved at samle alle disse funktioner på én og samme Vista platform vil data fra sensorer og videokameraer, både øge sikkerheden og samtidig, tjene energimæssige formål. Samtidig nedbringes installations-omkostningerne ved fra start at udnytte kameraer og sensorer optimalt og efterfølgende lade data indgå
som led i en løbende energieffektivisering”, siger salgschef Erik Henriksen, Buildings Business i
Schneider Electric.



















