SecurityWorldMarket

05-09-2007

B&O sikrer ny koncept-butik med dansk tåge

Bang & Olufsen åbnede sidste år en imponerende, ny koncept-butik i Luxemburg. Forretningens danske luksusprodukter er nu indbrudssikret med dansk tåge fra Protect.


- Luxemburg er et fredeligt land at bo i. Alligevel har vi i samråd med vores forsikringsselskab valgt at sikre den ordentligt. Vi ved jo fra andre markeder, at tyve er meget interesseret i Bang & Olufsen-produkter, fortæller Mads Skak Olufsen, der er indehaver af den nye 160 m2 store forretning med danske luksusprodukter fra Struer.
Efternavnet er ikke en tilfældighed. Den 37-årige butiksindehaver er efterkommer af den ene af grundlæggerne af det danske industri-eventyr. Mads Skak Olufsen er uddannet økonom og har en bred erhvervs-baggrund. I 2005 besluttede han sammen med sin familie at tage til Luxembourg og opbygge en koncept-butik, der åbnede i sommeren 2006.
- Det har været vigtigt for os at leve op til forsikrings-selskabets krav. Samtidig har vi ønsket, at vore produkter kommer til deres ret i butikken. Derfor ønskede vi ikke gitre for vinduerne, forklarer han.
I stedet fik Mads Skak Olufsen en lokal installatør til at dimensionere og installere tågesikring fra danske Protect, der eksporterer tågegeneratorer til 40 lande.
Forsikringsselskabet havde gode erfaringer med tågesikring, men installatøren havde mest erfaring fra en enkelt kunde - en tankstation, der havde været udsat for stribevis af indbrud, inden de blev sikret med tåge.
- Vi har heldigvis ikke haft brug for sikringen endnu. Men jeg har set den demonstreret og er meget imponeret, forsikrer Mads Skak Olufsen.
Bang & Olufsen åbnede sidste år en imponerende, ny koncept-butik i Luxembourg. Forretningens danske luksusprodukter er nu indbrudssikret med dansk tåge fra Protect.
Skak Olufsen valgte at sikre hele butikken med tågegeneratorer ved alle døre og alle vinduer. Andre forretninger vælger i stedet at punktsikre, hvis det er meget store rum med specielle dele af butikken, der skal sikres



Leverandører
Tilbage til toppen