SecurityWorldMarket

06-02-2013

Axis og ADI tegner aftale for Norge

Axis Communications og ADI har underskrevet en aftale om distribution af Axis' netværksbaserede videoprodukter på det norske marked. Kunder i Norge har fra 1. februar i år direkte adgang til Axis' netværksbaserede videoprodukter, sammen med den tillægsekspertise og de tjenester, ADI tilbyder.
- Som en af de ledende globale sikkerhedsdistributører er ADI en strategisk vigtig partner for Axis Communications i hele verden. ADI har den brede kompetence og den ekspertise, som er nødvendig for at gennemføre en omstilling fra analog til digital overvågning på det norske marked, og ADI vil være vigtig for vores distributionskanal, siger James Smith, Regional Manager for distribution i Nord-Europa hos Axis Communications.

Axis’ brede produktprogram for netværksbaseret video passer godt ind i ADIs brede program med sikkerhedsprodukter og -løsninger, som sigter på hele overvågningsmarkedet.

- Vores strategi er at styrke positionen i det norske sikkerhedsmarked og forstærke vores produktprogram inden for CCTV. Og Axis som verdensledende inden for netværksbaseret video er et vigtig supplement til vores brede produktprogram for sikkerhedsprodukter og -løsninger. Personalet har fået oplæring, og produkterne er på lager. Vi er overbeviste om, at vores nye samarbejde med Axis vil sikre vores strategi fremover. Vi glæder os til at kunne tilbyde vores forhandlere og deres kunder Axis brede produktprogram og markedskompetence, udtaler Roar Birkeland, Country Sales Manager hos ADI Norway.



Leverandører
Tilbage til toppen