27-09-2012
Axis HD-kameraer med billedlagring til butikker
– Selv om analog teknik i store installationer i stigende grad erstattes af netværksvideo, sætter stadig mindre videosystemer deres lid til analoge kameraer og digitale videooptagere. Med vores ny løsning vender vi os til et markedssegment, som tidligere har savnet en enkel adgang til IP-video. Da alt videomateriale optages i kameraet eller enkoderen, bliver løsningen enkel, tilforladelig og omkostningseffektiv. Nu kan selv mindre virksomheder unde sig en udmærket HDTV-billedkvalitet, fjern-adgang af video samt skalerbarhed, siger Peter Friberg, Director of System and Services hos Axis.
Til forskel fra analoge overvågningsinstallationer optager Axis Camera Companion alle billeder på kameraets installerede SD-hukommelseskort. En central optageenhed i form af en digital videooptager (DVR), netværksvideooptager (NVR) eller computer er derfor ikke nødvendig. Kameraerne drives via netværket, hvilket eliminerer behovet for separate elkabler, og selv om et netværk ophører med at fungere, fortsætter kameraerne deres optagelse. Iflg. Axis reducerer dette omkostninger, gør installationen lettere og systemet mindre sårbart for fejl.
Axis Camera Companion består af tre dele: Axis standardnetværkskameraer eller videoenkodere med lokal lagringssupport for optagelse på SD-kort, en gratis softwareklient og mobile tredjepartsapplikationer for visning af realtidsmateriale og optaget videomateriale samt tredjeparts netværksudstyr som routere, switches, SD-kort og NAS-enheder. Eksisterende analoge kameraer kan integreres via videoenkodere.
Flere af Axis netværkskameraer og enkodere understøtter allerede Axis Camera Companion, og de fleste af virksomhedens produkter vil understøtte systemet i fremtiden.

































