SecurityWorldMarket

24-09-2013

Axis går ind på markedet for adgangskontrol

Farvekodede tilslutninger gør det let for installatøren at installere systemet.

Axis Communications entrerer nu markedet for adgangskontrol ved at lancere et netværksbaseret adgangssystem med indbygget webbaseret software. Den netværksbaserede dørkontrol, Axis A1001, kompletterer Axis eksisterende sortiment med innovative netværksvideoprodukter og skaber unikke integrationsmuligheder for partnere og brugere.
- Det at lancere innovative produkter på adgangskontrolmarkedet er et naturligt skridt i Axis udvikling, da der er en stærk kobling mellem adgangssystemer og videoovervågning. Axis er markedsleder inden for netværkskameraer og driver udviklingen af netværksprodukter til videoovervågning. Nu anvender vi vores netværksekspertise på markedet for adgangskontrol, et marked, som nu er parat til at overgå til åben IP-teknik, siger Ray Mauritsson, adm.dir. for Axis Communications.

Den netværksbaserede dørkontrol, Axis A1001, er markedets første adgangssystem baseret på åben IP-platform og er et produkt til to forskellige løsninger.

Axis Entry Manager, Axis A1001 med indbygget software, er en færdig løsning til små og mellemstore virksomheder med et grundlæggende behov for adgangskontrol såsom kontorer, industri og butikker med cirka ti døre.

For mere omfattende systemer kan applikationsudviklere (ADP) skabe kundespecifikke løsninger ved hjælp af Axis A1001 åbne platform. Til en begyndelse er Axis ADP-partnere Aimetis, Genetec, IMRON, Milestone Systems, Next Level Security Systems og OnSSI involverede i udviklingen af løsninger, som omfatter videointegration og avancerede adgangssystemfunktioner.

Axis lancerer dørkontrollen Axis A1001 på USA-markedet i løbet af sidste kvartal 2013. USA tog tidligt netværksvideoteknikken til sig, og det amerikanske marked er omfattende også hvad angår adgangskontrol. Værdien af det samlede globale adgangskontrolmarked løber op i ca. 3 milliarder dollar (2012), og det vil i 2017 være steget til ca. 4,2 mia. Dette svarer til en årlig stigning på 7 procent, ifølge markedsanalyse-instituttet IHS*.

- Axis startede sit innovative arbejde i 1984 ved at udvikle IBM protokolkonvertere og fortsatte derefter med printer- og lagringsløsninger, før virksomheden i 1996 opfandt og lancerede det første netværkskamera. Selv om vi nu går ind på markedet for adgangskontrol, vil vores fokus også fremover være produkter til netværksvideo. Vi regner med, at salget af adgangssystemer vil udgøre en lille, men vigtig, del af vores totale virksomhed, siger Mauritsson.

Yderligere funktioner hos den netværksbaserede dørkontrol Axis A1001:

• åben arkitektur, som giver en enkel integration af video, detektering af indtrængen og andre systemer.

• Understøtter PoE (strømforsyning via netværkskabel), hvilket fjerner behovet for netkabler, netadapter etc.

• Data over kortindehavere og systemkonfigurationer lagres automatisk og synkroniseres mellem de forskellige styreenheder, og enhederne kan administreres fra valgfri computer i systemet.

• Mulighed for en styreenhed for hver dør og en fast pris pr. dør. Løsningen er helt skalerbar og fri for den begrænsning med 4, 8, 16 eller 32 døre, som traditionelle, centrale adgangssystemer har.

• Understøtter de fleste eksisterende kortlæsertyper samt standardtyper af dørlåse og døraflæsningssensorer.

• Installationsguiden og de farvekodede tilslutninger gør det let for installatørerne at installere systemet og verificere, at dørlåse, læsere og andet udstyr er korrekt tilsluttet.







Leverandører
Tilbage til toppen